Om Appaz
Hvem er bag Appaz?
Hey! Mit navn er Anne. Jeg går også under gamertagget Appa når jeg er online. 👋
Jeg har gamet i mange år, og mine go-to spil er Valorant, CounterStrike, Sims og Minecraft.

Webshoppen Appaz er stiftet og ejet af mig, fordi jeg selv synes, at der manglede en butik, som samler alt det man går og drømmer om, som gamer, der elsker kawaii-æstetikken.
Der har længe været en mainstream tendens i gamingverdenen med at dyrke et ret ensformigt "hårdt" udtryk, som ofte består af sort farve og kantede geometriske former. Realiteten er bare, at der er mange forskellige mennesker med forskellig smag, der interesserer sig for gamingverdenen.
Alle skal have mulighed for at dyrke sin interesse lige som man har lyst til, og kunne udtrykke sig gennem sit setup. Derfor har jeg skabt Appaz shop som en hyldest til den cutesy stil, som mange af os elsker.
(ノ◕ヮ◕)ノ*✲゚*。⋆
Men hvorfor stoppe ved bare gamingudstyr? Kawaii æstetik hænger jo ofte sammen med interesse for anime, cosplay og Østasiatisk popkultur. Derfor kunne det være så fedt at skabe en platform, der omfavner alle disse interesser, som tit overlapper hinanden.
Appaz' mission er, at give dig flere muligheder for at skabe et setup, som passer til din personlighed, samt at hjælpe dig med at udleve din æstetik. ⋆˙⟡♡
Mød teamet bag Appaz
-
CEO
Anne L.
-
Kundeservice
Anne L.
-
Marketing
Anne L.
-
Lager
Anne L.
-
Regnskab
Anne L.
Appaz tidslinje
-
December 2024
Appaz markerer en milepæl med 1000 sendte ordrer siden webshoppens start. Dette fejres med en giveaway på Instagram og TikTok.
-
Oktober 2024
Appaz introducerer byg-selv-keyboards med 5 varianter af keycaps designet af Anne, og tilbyder en pakkeløsning med keyboard case, switches og keycaps.
-
September 2024
For at markere Appaz’ 2 års fødselsdag laver Anne sin første livestream på Twitch. Anne har nu streamet lagkagebagning, gaming med venner og pakning af ordrer.
-
April 2024
Anne bliver nomineret til prisen som Årets Ildsjæl ved Danish Game Awards – en pris, der hylder personer, der gør en særlig indsats for spilindustrien og gamingkulturen.
-
Oktober 2023
Anne vinder pitchkonkurrencen Fynske Bank Startup Boost og modtager førstepræmien på 75.000 kr til videreudvikling af Appaz.
-
September 2023
Appaz lancerer det første produkt, som er designet af Anne - nemlig keycaps til tastaturet med søde designs.
-
Juni 2023
Appaz deltager for første gang på convention, og præsenterer produkterne i den lyserøde bod på KoyoCon i Grenaa.
-
September 2022
Appaz åbner webshoppen for første gang og begynder at tage imod ordrer.